De forskellige instanser i lejeloven

Indenfor lejeloven er flere instanser, man kan kontakte, såfremt man har en lejeretlig tvist, der skal afklares. De primære anvendte instanser er:

· Huslejenævnet

· Beboerklagenævnet

· Det kommunale tilsyn

· Boligretten

Men hvilke bruges hvornår? Og hvor lang tid tager det?

Herunder har vi lavet en liste over hver enkelt instans, hvor vi kort gennemgår reglerne og sagsbehandlingstiden.


Huslejenævnet:

Huslejenævnet er for dig, der bor privat til leje, og har en lejeretslig tvister, altså nogle problemer i forhold til din lejebolig.

Alle kommuner har pligt til at oprette et huslejenævn enten alene eller i fællesskab med andre kommuner.

Hvert huslejenævn behandler kun sager fra kommuner tilknyttet netop det nævn.


Hvem består huslejenævnet af?

Nævnet består af 3 personer. Formanden som skal være uddannet jurist eller advokat. 1 er udlejer repræsentant valgt fra udlejerforeningerne, 1 er lejerrepræsentant valgt fra en større lejerforening.

På denne måde sikres at der er en ligelig fordeling af interessegrupper og en uvildig og uafhængig lovrepræsentant. Sager afgøres ved stemmer, hvis nævnet er uenige.


Sagerne kan omhandle:

· Lejens størrelse, herunder regulering af huslejen

· Forbrugsregnskaber, vand og varme

· Tilbagebetaling af depositum efter lejers fraflytning

· Størrelsen af lejerens depositum og forudbetalt leje under lejeforholdet

· Lejerens råderet efter lejelovens §29, stk. 8

· Urimelige vilkår for lejemål af værelser, herunder udlejers opsigelse

· Regnskaber for ud og indvendig vedligeholdelse

· Udlejers ret til at disponere over lejerens arealer til brug for tagetagelejemål

· Lejerens pligt til istandsættelse ved fraflytning

· Udlejers varsling af huslejestigning som følge af forbedringer i lejemålet, herunder hensigtsmæssigheden i ejendomme med mere end 3 beboelseslejligheder

· Antennebidrag og betaling af adgang til elektronisk kommunikationstjeneste (internet)

· Rimeligheden af aftaler mellem udlejer og beboerrepræsentationen om forbedringsarbejder.

· Parternes pligt til renholdelse, vedligeholdelse og fornyelse under lejeforholdet.

· Manglende overholdelse af husorden, kan dog kun indbringes af udlejer.

Sagens forløb

Inden du indgiver en sag for huslejenævnet, skal du have forsøgt at kontakte udlejer omkring problemer i lejeforholdet. Den eneste undtagelse er på lejens størrelse, den kan indgives direkte til huslejenævnet.

Lykkes det ikke at få løst problemerne, kan sagen indbringes for huslejenævnet.

Det gøres ved, at du skriftligt forklarer, hvad tvisten går ud på og gerne med beviser i form af billeder eller skriftlige henvendelser. Du skal medsende din lejekontrakt og evt. kopi af henvendelser fra udlejer, det kunne være om varsling af huslejestigning eller andet.

Når huslejenævnet modtager din klage, vil de videresende den til din udlejer. Udlejer får 2 uger til at komme sine kommentarer til sagen. Herefter får du mulighed for at komme med dine kommentarer til udlejers kommentarer. Dette har du 2 uger til.

Huslejenævnet kan egenrådigt bestemme om de skal bruge mere dokumentation i sagen. Det kunne være skriftlige beviser, billeder eller at de kommer på besigtigelse i lejemålet. Dokumentationen kan hentes hos f.eks. de offentlige myndigheder, private eller sagens parter (lejer-udlejer)

Huslejenævnet kan også bruges til at forhåndsgodkende lejeniveau i en lejebolig.

Er der sager, huslejenævnet ikke har kompetencer til at behandle, skal disse i stedet for indbringes for boligretten.

Er lejer eller udlejer ikke tilfreds med afgørelsen i huslejenævnet, kan denne ankes. I Københavns kommune er det til Ankenævnet for Københavnske huslejenævn. Alle andre steder i landet skal der ankes til boligretten.

Lejernes Hus er dig gerne behjælpelig med at få indbragt din sag for Huslejenævnet.


Sagsbehandlingstider.

Sager i huslejenævnet kan godt trække ud i tid, da der er mange frister der skal overholdes.

Herunder ser du en model over sagstider i de forskellige kommuner

De lyserøde felter er de byer uden eget huslejenævn. Her går de ind under det nærmeste huslejenævn, da disse gerne må slå sig sammen.

Beboerklagenævnet

Beboerklagenævnet har samme funktion som huslejenævnet, men tager kun sager fra lejere af almene boliger. Med almene boliger menes der boliger opført med støtte fra det offentlige og ejet af et almennyttigt boligselskab.

Det er de samme emner de behandler og det er samme sammensætning i nævnet, som i huslejenævnet.


Det kommunale tilsyn.

Kommunalbestyrelsen har pligt til at føre tilsyn med boliger og opholdsrum. Derfor skal kommunalbestyrelsen reagere, hvis den bliver opmærksom på, at en bolig eller lokaler til ophold er sundhedsfarlige.

Du kan henvende dig til kommunalbestyrelsen, hvis udlejeren ikke følger op på din henvendelse inden for rimelig tid. Du kan også henvende dig til kommunalbestyrelsen, selv om beboerklagenævnet har truffet afgørelse.

Kontakt din kommune for nærmere information om, hvordan du kontakter kommunalbestyrelsen i din kommune.

Læs mere på din kommunes hjemmeside.


Boligretten.

Boligretten tager sig af de sager som husleje/beboerklagenævnet ikke behandler.

Ud over dette, er det instansen man anker til, hvis man ikke er enig i afgørelsen, der er kommet fra nævnene.

Boligretten er en såkaldt særlig domstol, da der udover en juridisk dommer kan udvides med to lægdommere. Lægdommerne er personer med stor erfaring med bolig- og huslejeforhold. Ligesom i nævnene er lægdommerne fra hver sin side af bordet. Den ene fra udlejerforening og den anden fra lejerforening.

Boligretten kan som nævnene tage ud på besigtigelse af det lejede. Herudover kan de se på andre tilsvarende lejemål i området for at have noget at sammenligne med når der skal kigges på f.eks. lejeniveau eller aftalte vilkår.

Lejernes Hus

Norgesvej 12

4200 Slagelse

Telefon: +45 5852 8988 (tir. 10-14, ons. 10-12, tor. 14-18)

E-mail: info@lejerneshus.dk

CVR: 4031 7864

  • Facebook Social Ikon